Skip to main content

Glædesbrøl

I går, fredag den 12. februar var der knaldende sol og bidende frost.
Da jeg af-formummet var ude af Trøjborg-centret, kom en ung pige i høj energi iklædt rød baskerhue og en pink nederdel forbi. Hun lyste af liv.
Det kunne jeg ikke lade være med at kommentere; sagde noget om hendes tøj, og hun hørte vist kun det halve, men fyldte så rigeligt mere end den anden halve ud, med et jublende udsagn, et glædesbrøl: “jeg har lige afleveret sidste opgave på uni og jeg har lige mødt den sødeste fyr!”
Hun lyste og gjorde mig inderlig glad.
Til overflod overfløj lidt senere fem hvide selvlysende svaner himmelrummet over mit hoved.

  • Oprettet den .