Nogle gange skal der være grå hår i toppen og livet have bestået af op til flere to skridt frem og et tilbage, før man bliver bevidst om, hvad man er rundet af.
Da jeg var otte år gammel, flyttede vi fra parcelhuskvarteret til gård på landet. Jeg blev friskoleelev; efter et par folkeskoleår tog jeg et år på efterskole.
Min tendens til at være ’rasmus-modsat’ førte mig til en højere handelseksamen og nogle år som advokatsekretær.
Et par ’kænguruhop’ førte mig til København og teologistudiet. Da var jeg 26 år gammel. Samme sommer blev tilbragt på Ry Højskole, hvor jeg medvirkede i jubilæumssekretariatet og som instruktørassistent ved højskolens 100 års-fejring og fik et ugekursus som løn. Jeg kom tilbage, var senere på Askov, og som 18-årig havde jeg været på Højskolen i Thy. Korte kurser, som også satte præg.
Som teologistuderende var jeg optaget af de grundtvigske ’vandårer’, og jeg har dengang og siden brugt meget fritid i de frie grundtvigske sammenhænge.
I øvrigt er jeg også døbt i en valgmenighed.
Der var også alle fortællingerne vi fik med på friskolen og derhjemme, historie, bibelhistorie, myter – og den store litteratur. Historier, der dannede billeder på nethinden og bar med.
Sådan voksede langsomt en fortæller frem.
Måske har jeg i grunden fortalt altid.
For fortællinger har fra begyndelsen handlet om menneskeliv og gjort os klogere på det og hinanden. Derfor fortæller jeg, for at blive klogere på os.
