24. januar 2025 Fortællingens Dag
Evald Tang Kristensens 182. års fødselsdag - den mest ihærdige folkemindesamler i Danmark - skal fejres.
I Løgumkloster sker det hele to gange:
Kl. 14.00- til ca. 14.20 på Kunsthal Holmen
I tilslutning til udstillingen 'Sønderjyske Kunstnere. Landet imellem' fortæller jeg i 15-20 min et par af Tang Kristensens indsamlede sagn fra det sønderjyske.
Kl. 19.00 - ca. 21.00 i Kapitelsalen i Løgumkloster kirke
Med tændte lys i det dunkle rum vil et måske lidt uhyggeligt eventyr begynde vores aften.
Derpå fortæller jeg en af mine "Med højskolesangbogen i bagagen", hvor fortælling og fællessang veksler.
Efter en hyggelig pause endnu et eventyr. Begge eventyr er indsamlede i Jylland.
Velkommen til Fortællingens Dag 2025!