‘Elaborate mythologies’

I filmen “Big Fish” fra 2003 af Tim Burton fortælles den ofte genkommende fortælling om forholdet mellem en søn og en far. Det kunne lige så godt have været en datter og en mor.

Sønnen synes det altid har drejet sig om faderen; han har altid fået fokus flyttet over på sig, selv på sønnens bryllupsdag. Nu er sønnen og hans kone kaldt fra bopælen i Frankrig hjem til USA til faderens dødsleje. Derfor er der tid til samtale – den gode og svære tid, hvor der kan udveksles vrede ord og / eller forståelse. Hvem ved.

Faderens måde, den måde han har bevæget sig gennem livet, er hans enorme evne til at fortælle historier, historier fra hans eget liv. Og de er ærlig talt noget vilde og svært troværdige.

Derfor siger sønnen på et tidspunkt til ham, i vrede og frustration og savn, “you tell elaborate mythologies!’: Du fortæller udfoldede mytologier. Sagt på dansk med mine ord: dine historier er jo bare rablende fortællinger uden bund i virkeligheden! Det er løgn det hele!

Faderen synes, sønnen er uretfærdigt. For historierne er jo sande! Det skete. Det var, hvad han oplevede.

Jeg kan anbefale filmen. Den ender godt, kan jeg afsløre. Men se den selv.

Menneskers liv er nogle gange bare vildere end man lige kunne forestille sig inde fra sin egen boble.

Prøv en gang at gennemtænke nogle af dit eget livs hændelser: hvis de skulle gengives (og det skal de måske til børn, børnebørn, venner – fordi de fortællinger blev en del af din livsfortælling) – hvor skøre eller vilde eller sære, eller ‘udfoldede (vilde) mytologier’ ville de ikke være?

I dag på min fødselsdag tænker jeg på, hvor mange skøre ting jeg har oplevet, som jeg elsker at give videre til venner og familie.

(Nogle holder jeg for mig selv, eller for de få allernærmeste).

Måske derfor jeg har skrevet ‘elaborate mythologies’ i mine noter i mobilen. For de sande virkelige historier er gode at gemme, sjove at give videre og nogle gange bevægende at huske på og tage med sig.

Gennem årene er de måske tilmed blevet bedre. Hvem ved.